Hvalpene spiser, sover en lille bitte lur og vil så gerne spise igen. Når de får fat i mælken, siger alle nogle meget hyggelige gryntelyde hele tiden, lige indtil de falder i søvn. Men hvis ikke de kan finde en tilfredsstillende mælkekilde, hyler og skriger de, så Wilma i begyndelsen var lige ved at græde selv. Nu tager hun det mere roligt, trods de smås asen, masen, skrigen og grynten døgnet rundt. Af og til sover de et kvarters tid, så hun også kan ligge lidt ude i haven.
6 fine hvalpe
Wilma fødte i nat 6 fine hvalpe (1 han og 5 tæver) men desværre også 2 dødfødte. Sekslingerne har det godt, og Wilma synes, de er søde. Det er de også!
Der lægges løbende billeder i Galleri/på Instagram.
Fødsel
Fødslen er i gang! Vi forventer hvalpe i nat! Wilma er dygtig og alt går fint – men forfærdeligt langsomt synes jeg.
Røntgen
I dag har vi fået Wilma røntgenfotograferet, og dyrlægen og vi kan se 5 hvalpe helt sikkert, 6 sandsynligvis og 7 måske …. Kig selv på billedet og tæl, hvis I kan.
Alt er klar til fødslen, og Wilma og jeg sover i fødeværelset fra nu af. Hun er godt tilfreds med fødeklassen, men den er også både rummelig og blød.
Den søde ventetid er sørme lang
Så er det bekræftet: Wilma venter hvalpe!
Nu ved vi det snart
YouTube-kanal for Bohemian Shepherd
Nu har vi en YouTube-kanal for vores kennel. Her vil vi løbende lægge hyggelige videoer med hvalpe og med gode råd til hundelivet: Kennel Bohemian Shepherd på YouTube
Man kan abonnere på den, hvis man gør det i den slags 😉
Vi har også taget en del billeder på turen til Polen. De ligger på Instagram
En af dagene får vi måske samlet det lidt…
Besøg hos hanhund
Så har vi været på kærlighedsweekend i Polen! De to hunde blev hurtig utrolig glade for hinanden, så vi kan hermed fastslå, at arrangerede ægteskaber bestemt ikke altid er en dårlig ting 😉
Wilma besøgte Dixon to gange, og da vi skulle hjem, var de begge fast besluttede på, at Dixon skulle med hjem til Danmark. Det ville vi gerne gå med til, hvis det havde været muligt. Han er simpelthen en super dejlig hund!
Løbetid
Så er Wilma kommet i løbetid! Det var hele 3 dage tidligere end forventet. Vi skal nu have hendes progesteronniveau målt hos dyrlægen nogle gange, så vi er sikre på, hvornår ægløsningen finder sted. Når det er sket, tager vi til Polen og dater Dixon. Vi forventer, det bliver den 15.-17. februar, og hvis alt forløber planmæssigt herefter, kommer der hvalpe i påskeferien.








