En hvalp fra Kennel Bohemian Shepherd

En hvalp fra os begynder med, at vi finder en dejlig hanhund med sunde gener. Vi gør meget ud af at finde et match med så lav en indavlskoefficient som muligt. Vi går efter 0 i tre generationer, hvilket dog ikke altid er muligt. DKK anbefaler maks. 6,25 %.

Selv om racen kan spores tilbage til 1325, er genmaterialet begrænset, og det er derfor et større detektivarbejde at finde den helt rigtige han. Årsagen ligger i, at racen gennemgik en regenerering så sent som i 1984, hvor man udvalgte en række hunde, der skulle danne base for den “moderne” udgave af Chodský Pes.

Vi foretrækker naturlig parring, og det har indtil videre bragt os vidt omkring: Polen (2019), Frederikshavn (2020), Schweiz (2021), Sydtyskland (2022) og Haderslev (2022).

Da hanhunden for det meste befinder sig en dagsrejse fra os, går vi meget op i at finde det optimale parringstidspunkt. Vi progesterontester derfor flittigt i tiden op til parringen, så vi er sikre på, hvornår ægløsningen har fundet sted.

Umiddelbart før / efter parringen modtager morhunden 1. herpesvaccine og ca. fire uger efter parringen bliver hun skannet. Forudsat, at hun er drægtig, får hun 2. herpesvaccine 1-2 uger før termin. Omkring samme tidspunkt bliver hun røntgenfotograferet, så vi ved, om vi skal tage imod 2, 6 eller måske 10 hvalpe.

Hvalpene fødes i hvalpekasse i et indhegnet hjørne i stuen, hvor morhunden kan være sammen med os, som hun plejer, og der samtidig er nogenlunde styr på de små. I de første uger spiser og sover de, og de vejes, kigges på og får rent tæppe i kassen. Andet sker der ikke, men det er også rigeligt i den alder. Wilma havde det fint med, at vi tilbragte meget tid med hovederne i hvalpekassen. Hun synes, hvalpe er et fælles familieprojekt. Vi håber, Lulu har det på samme måde.

Efter et par uger flytter de ud af hvalpekassen og har hele kravlegården i vores stue at mosle rundt i. Her lærer de fra begyndelsen en nogenlunde almindelig families lyde og bevægelser at kende, ligesom støvsuger, robotstøvsuger, opvaskemaskine, musik og høns vil være noget, de vænnes til helt fra små. Da vi ikke har små børn hjemme længere, inviterer vi venner og familie med børn på besøg ofte, fra hvalpene er 3 uger gamle.

Det er naturligt for racen at holde af børn, men som alt andet skal de vænnes til denne befolkningsgruppes særlige bevægemønster og høje stemmer, så de er klar til også at indgå på rolig vis i en børnefamilie.

Hvalpene socialiseres målrettet, så de bliver så gode familiehunde som muligt. Vi tager hvalpene med ud at køre i bil, lader dem prøve halsbånd og snor, lærer dem lidt kommandoer for at gøre dem interesserede i træning, og vi lader dem møde forskellige dyr og mennesker i mange aldre og farver.

Når hvalpene skal undersøges, vaccineres og chippes, kommer vores dyrlæge Camilla på besøg, så oplevelsen bliver mindst muligt stressende over for både hvalpe og morhund.

Efter 8 uger, er hvalpene klar til at flytte hjemmefra, og her skal den første socialisering fortsætte hos hvalpens egen familie. Især de første uger er afgørende for, at hvalpen ikke bare er en sød og kær hvalp, men at den også udvikler potentialet til at blive en elskelig og velfungerende voksen hund. Dette er ikke noget, der kommer af sig selv. Der skal øves og leges, hunden skal miljøtrænes, og den skal opleve alle de nye ting på en positiv måde.

Vi gør alt, hvad vi kan, for at vores hvalpe får så godt et udgangspunkt som muligt. Dette skal I som hvalpens nye familie bygge videre på.

Købet

I forbindelse med købet udarbejdes en standard-købsaftale fra DKK (se eksempel), så både køber og sælger er sikret bedst muligt.

Vi sælger familiehunde, og for at sikre os, at hvalpene ikke videresælges eller på anden måde omplaceres uden vores vidende, har vi forkøbsret (2.000 DKK) samt en klausul om, at hunden skal bo hos sin familie og således ikke må sælges, udstationeres eller på anden vis omplaceres.

Vi er selvfølgelig forstående over for, at der kan opstå situationer, hvor det kan være nødvendigt, at hunden bor hos nogle andre i en kortere periode. Det er helt naturligt, og det har vi intet imod. Vi ønsker blot, at alle hvalpe får et så godt, trygt og langt liv som muligt hos deres familier.