Farhund: Ejgil

Wilma: 2020
Parring blev foretaget 11. april 2020, og Wilma fødte den 9. juni 2020 ni fine hvalpe fordelt på seks hanner og tre tæver.

Vi var så heldige at få fat i Noster Mirabilis Fly High Boy / Ejgil, som bor i Nordjylland som far til vores Bravo-kuld. Da vi jo ikke må rejse ud af landet, var det virkelig en fantastisk mulighed. (Vi var også til a-kuldet i kontakt med ejer her angående parring, men det lod sig ikke gøre sidste år).

 

Ejgil er en dejlig hund. Meget dygtig og flot præmieret i lydighed, bl.a. ved DM for DCH og han blev også nordjysk mester i lydighed sidste år. Så Wilma og han kan virkelig snakke lydighedstræning, når de mødes i påsken.

Ejgil er naturligvis sund og rask men også flot og sød. Han matcher Wilma fint på hofter og albuer, og indavskoefficienten bliver 0 %. Ejgil er endvidere testet fri for sygdommen DM, så hvalpene fra dette kuld vil med garanti ikke udvikle denne sygdom.

Vi forventer, hvalpene fra dette par bliver søde, ualmindelig trænbare og skønne. Familier, der ønsker en hvalp herfra, skal derfor være interesseret i hundetræning (som man altid skal, når man køber hund fra os ;-))