Alle hvalpe fra Eminent-kuldet er reserveret.
Seks hvalpe bliver i Danmark, mens en skal til Schweiz og en skal til Finland.
Alle hvalpe fra Eminent-kuldet er reserveret.
Seks hvalpe bliver i Danmark, mens en skal til Schweiz og en skal til Finland.
Wilma fødte i går, fredag den 30. september 2022, ni søde hvalpe fordelt på fire hanner og fem tæver.
I dag har vi fået Wilma røntgenfotograferet, og hos dyrlægen kunne vi tydeligt se 8 hvalpe. Da vi kom hjem afslørede en lille rygrad, at der sandsynligvis gemmer sig endnu en lille hvalp.
Wilma er meget stor, glad og ikke mindst sulten her på dag 53 i drægtighedsperioden. Vi forventer fødsel omkring fredag den 30. september. For at være på den sikre side installerer vi dog allerede på fredag fødekassen i køkken-alrummet, så alt er klar. Fredag bliver også dagen, hvor vi begynder at sove ved Wilma, så hun føler sig tryg ved arrangementet. Det bliver hyggeligt, og vi glæder os MEGET.
Wilma er i dag blevet skannet, og der er ingen tvivl:
Interesselisten er åben.
Skriv til kennel@bohemian-shepherd.dk, hvis du er interesseret i en hvalp efter flotte Odin og vores skønne Wilma.
Wilma er i dag, søndag den 31. juli 2022, blevet parret med schweiziske Odin. Parringen var vellykket og skete denne gang i Danmark.
Odins familie havde lejet et sommerhus i Haderslev. De ankom i går og i dag var Wilma klar til første parring. Det var et glædeligt gensyn mellem de to, og der gik ikke mange minutter, før luften var fuld af amoriner.
På tirsdag besøger vi Odin igen og gentager succesen 🙂
Opdatering: 2. parring gik som forventet helt fantastisk, og begge hunde var lykkelige over gensynet.
Vi håber på at kunne gentage den succesfulde kombination med Odin som far og Wilma som mor. Samme kombination benyttede vi til Champ-kuldet, og det gav 10 fine og sunde hunde.
Vi forventer parring omkring 1. august og dermed fødsel omkring 1. oktober. Hvalpene vil så kunne rejse videre til deres nye familier omkring den 1. december 2022.
Interesselisten er åben: kennel@bohemian-shepherd.dk
Lulu har i dag født seks fine hvalpe: fire tæver og to hanner. Både mor og hvalpe har det godt. Hvalpekøberne er orienteret.
I dag har vi fået Lulu røntgenfotograferet, og dyrlægen kunne se 5 hvalpe. Vi tror, der måske er et par stykker mere. Kig selv på billedet og tæl.
Lulu er ikke så stor, men hun er glad og lidt træt her på dag 56 i drægtighedsperioden. Vi forventer fødsel om en uges tid. Men for at være på den sikre side, installerede vi i søndags fødekasse og hvalpegård i køkken-alrummet, så alt nu er klar til fødslen. Vi sover allerede ved siden af Lulu, så hun bliver så tryg som muligt – og det synes hun er alle tiders! 🙂
Resultatet af progesterontesten torsdag var tydeligt: vi skulle afsted til Schweiz og besøge Odin.
Kl. 02.00 natten til fredag kørte Lulu (og Michael) derfor afsted mod sydligere himmelstrøg.
De ankom i Schweiz den efterfølgende aften kl. 18.30, hvor de mødte Inger (Odins menneskemor), hvorefter de kørte i kortege til Odins families hyggelige træningsområde: en idyllisk plads i det smukke Sydtyskland, som Peter (Odins menneskefar) har haft i 30 år. Omgivelserne fejlede bestemt ikke noget.
Laaangt om længe indfandt sig Lulus løbetid. Vi forventer parring i begyndelsen af maj og små hvalpe i begyndelsen/midt i juli. UUHHH, vi glæder os til det hele!!