Om racen

Er en bohemian shepherd den rigtige hund for dig?

Tjek nedenstående påstande. Hvis de passer på dig, så er det det måske 😊

  • Jeg er meget interesseret i hundetræning, og jeg vil gå til træning med min hund hele dens liv
  • Jeg er et aktivt menneske, der nyder udendørs aktiviteter – særligt den slags hvor hunde kan være med
  • Jeg er helt klar over, at en bohemian shepherd har tendens til at gø, når den møder andre hunde, hvis ikke man træner den! Så det har jeg tænkt mig at gøre!
  • Jeg bor et sted, hvor der er god plads udenfor, så min hund ofte kan løbe frit
  • Jeg har et arbejds-/familieliv, der gør, at min hund ikke skal være alene hjemme i mange timer hver dag
  • Jeg er et kærligt og empatisk menneske bare sådan helt generelt

Om racen

En chodský pes er en samarbejdende hund. Den er meget førerfokuseret, let at træne og elsker at arbejde. Dette er en stor fordel i fx lydighedstræning, hvor hunden vil lægge mærke til selv ganske små bevægelser fra føreren. Men det stiller også krav til den, der træner hunden om at være lige så præcis i afgivelsen af kommandoer, tegn og ros, som hunden er det i aflæsningen. Hvis man sjusker, skal man nok få spørgende øjne at se eller anklagende og forvirret piben at høre …

Racen er udholdende og kan koncentrere sig længe, især hvis man sørger for at bevare dens motivation gennem belønninger som godbidder, trækkelege eller boldkast. Men spar på boldkastene, for generelt kan hyrdehunde blive meget stressede af for megen kasten med bolde og have svært ved at falde til ro igen bagefter.

Klubben for Hyrde- , Kvæg- og Gårdhunde beskriver racen således: “Chodsky Pes er en robust race, som trives både ude og inde. De er livsglade, temperamentsfulde og har let ved at lære. De vil gerne gøre ejeren tilfreds, tilpasser sig let og elsker at arbejde. Racen elsker at holde familien med selskab og har et fantastisk temperament, især overfor børn. En Chodsky Pes er en meget kærlig hund, som knytter sig stærkt til sin familie, især børn, og den passer på sin flok med stor ihærdighed, dog uden aggressivitet. Det er en meget aktiv og intelligent hund, der har behov for samarbejde og udfordringer for ikke, at komme til at kede sig.

Det er en middelstor, harmonisk bygget hund. Let rektangulær. Højrejst og med vågent hoved, ørerne trekantede og placeret højt på hovedet.
Rigeligt med pels, som består af middellange dækhår og underpels. Pelsen kræver kun at blive børstet i fældeperioder. Racen findes i farven sort med varierende mængde rødbrune aftegninger på ben, ansigt og brystparti.
En han skal være mellem 51 og 56 cm høj, mens tæven er mellem 48 og 53 cm. Vægten ligger på mellem 18 og 26 kg, og hundene bliver ofte 12-14 år gamle.

Chodsky Pes er en hund med fantastiske brugsegenskaber til praktisk talt alle former for hundearbejde, den elsker at arbejde og lege, gå lange gåture, samarbejde om at løse opgaver og udføre næsearbejde. Racen er aktiv i mange forskellige sportsgrene, såsom agility, spor, lydighed og forsvarsarbejde.

Chodsky Pes er en livlig hund, heldigvis kan man lave mange ting med den, som fx lydighed, agility, spor, rundering, bold og frisbee, vandre, hyrde, og hvad man ellers kan finde på. En Chodsky Pes holder også meget af bare at være med rundt, og er god til at tilpasse sig, slappe af og “ikke fylde ret meget”.

Den officielle, internationale beskrivelse af racen ligger her: DKK Chodský Pes

En kommunikerende hund: Der er lyd på!

En chodský pes er som race meget kommunikerende; ikke alene svarer den kvikt og lærenemt på kommandoer ved glad at gøre det, man beder den om, normalt. (Der kan dog komme forhold i vejen, der gør kommunikationen vanskelig som fx teenagealder, harer eller fugle). Hunden kan også synes at mene, at den selv bør kommentere på hændelserne i dens liv. Hvis den ser en anden hund, kan man meget ofte forvente en gøende eller bjæffende reaktion, i fald ejeren nu ikke havde set hunden selv eller denne måske behøvede beskyttelse.

Det kan være en stor udfordring at ens hund gør altid, når den ser en hund, især hvis man bor i et meget hundebefolket område. Man bør derfor være opmærksom på, at racen skal trænes målrettet i mange rolige hundemøder allerede i hvalpetiden og især i teenageperioden.

Vores erfaring med racen gennem nu mange år viser, at det kun er med den veltrænede hund, man kan undgå de gøende hundemøder. Se de illustreret på vores to videoer herunder.

Video 1 viser, hvordan gøen hos chodský pes kan kontrolleres, når der er kontakt mellem hund og fører. Mødet er mellem fremmed hund og Atlas på knap et år. Bemærk den afslappede hale hos Atlas og førers (Anne-Mettes) meget glade og opmuntrende stemme. Hunden får hele tiden at vide, at den gør det hele rigtigt, og den er tryg og glad.

Video 2 viser, hvordan Atlas møder en anden hund og gør. Bemærk hvordan fører (Michael) i begyndelsen forsøger forskellige anbefalede strategier: godbidder, bold, distraktion – uden held. Da fører indleder træningspas, opnås kontakt og glæde hos hunden, hvorefter den koncentrerer sig om fører og undlader at gø.

En dejlig familiehund

Når flokken af hunde og mennesker samles, kommenteres dette også hyppigt. Mange hunde kan hyle bl.a. som udtryk for savn af medlemmer i flokken. Men “ulvehylet” kan også bruges til at vise glæde over, at flokken er samlet.

Se fx her, hvordan Wilma hyler og “fortæller”, at et elsket flokmedlem endelig (efter en hel time) er kommet hjem.

Selvom hunden normalt er meget fokuseret på føreren, er den knyttet til hele familien. Især er den glad for børn og vil gerne lege og være tæt på mennesker i alle aldre. Helst hele tiden! Hvis hunden er tilstrækkelig fysisk og mentalt stimuleret i det daglige, vil den normalt være rolig og afslappet inden døre.

Som flokdyr holder en chodský pes også af at bo med andre dyr enten af egen eller anden race. Eller af anden art. Da vi fik ænder var de inkluderede i flokken på 3 uger. Men vi trænede selvfølgelig også på det.

I denne flok deler man gerne og spiser lystigt hinandens mad. Her er det ænderne, der spiser hundemad.

Pelsen

Chodský pes-pelsen er lang og blød. Derfor skulle man måske tro, at den skal plejes og børstes tit, og at den fælder ustandseligt. Sådan er det ikke! Det er tilstrækkeligt at gennembørste pelsen et par gange om måneden – bare for god ordens skyld. Man kan godt gøre det hyppigere, hvis man synes, det er hyggeligt, men pelsen holder sig blank af sig selv og filtrer ikke.  Hunden fælder to gange om året a ca. en måneds varighed. Her kan man børste og børste, og det virker som om, al pelsen skal af. Men selvom man børster og strigler hver dag i den periode, lægger der sig kæmpe nullermænd af hyrdehundehår under skabe og bag døre. Lige til at samle op, hvis ikke man vil støvsuge. Igen. Uden for fældning er det tilstrækkeligt – for vores vedkommende – at støvsuge hver anden dag, men vi har også mindst 4 hunde i huset.

Vores Wilma har hele sit liv haft sin egen hund, labradoren Molly, som hun er sammen med døgnet rundt. Wilma er ikke så legesyg som en labrador, og heller ikke så fræk og overdrevet lækkersulten, men de kan ikke undvære hinanden, og de tilpasser sig hinanden på smukkeste vis.