Vi har så godt og vel fyldt op på hvalpelisten til Wilmas første kuld! Hvalpene får nogle dejlige familier, kan vi se allerede nu.
Vi viser naturligvis fortsat altid gerne Wilma frem som repræsentant for racen, men vi kan ikke længere love kommende interesserede købere, at det er sandsynligt, at man får en hvalp fra os i 2019. Vi planlægger dog kuld også i årene fremover, så tålmodige og virkelig chodský pes-dedikerede familier kan overveje at lade sig skrive op til vores 2020-kuld.
Hanhunden er fundet!
Skønne Dixon bliver far til Wilmas første kuld, og min lange jagt, der har varet mange måneder, er nu tilendebragt i denne omgang. Vi er meget tilfredse med valget og kan nu rigtig begynde at glæde os til hvalpene.
Dixon bor på Kennel Saga Dalii i Polen og er opdrættet fra Kennel Tapro i Tjekkiet.
What a hunk, siger jeg bare 😀
Excellent CK
Vores smukke Wilma er nu vurderet af den schweiziske dommer, Christine Rossier, som gav følgende kritik:
“2 years, excellent type, and prop., firm in back, good tail, good head and ears, eyes could be a little bit darker, good coat, markings sufficient, excellent movement”
Placeringer kan læses her: Excellent. Ballerup, 2018
Første udstilling til september
Vi er nu tilmeldt den internationale udstilling i Ballerup, den 23. september! Det har vi aldrig prøvet før, for vi har hellere villet konkurrere på dygtighed end på skønhed. Men skønhed forpligter – så nu skal Wilma vises frem.
Kvalificeret til DM i rally lydighed
Wilma er dygtig i lydighed, så med 100 point ud af 100 mulige kvalificerede vi os ved en konkurrence i DKK til DM-2018.
Hvalpe 2019
Vi forventer hvalpe til sommerferien 2019. Wilma bliver moren; hannen er ikke valgt endnu, men vi lover, han bliver (næsten lige) så skøn som Wilma.