Mandag den 31. maj fik vi den vildeste progesteron-måling, og vi måtte smide hvad vi havde i hænderne og køre til Schweiz. Anne-Mette var desværre forhindret pga. arbejde, så Michael måtte køre alene afsted med Wilma.
Vi ankom tidligt om morgenen den 1. juni. Hotellet lå i gåafstand, så et kvarter efter ankomst, hilste Wilma og Odin på hinanden for første gang – og hvilken gang. Der gik ikke mange minutter, før oxytocinerne strømmede mellem Wilma og Odin 😉
Samme aften var vi inviteret på aftensmad hos Inger og Peter, og Wilma og Odin kunne mødes endnu engang. Det var et meget hyggeligt besøg.
Nu venter vi i en lille måneds tid, hvorefter Wilma skal scannes. Så vi krydser fingre.